Tredje kvartal blev en periode med stigende kurser på verdens børser, men udfaldet på de nordiske børser var blandet. Tre ud af fire nordiske aktiemarkeder steg i kvartalet.
Undtagelsen var Københavns Fondsbørs, som blev trukket ned med næsten seks procent efter et svagt regnskab og kursfald i indekstunge Novo Nordisk. Novo Nordisk faldt med 25 procent i tredje kvartal og bidrog stærkt til Københavns Fondsbørs svage udvikling.
- Trods en svag udvikling på Københavns Fondsbørs gennem året, ser vi fortsat en stor interesse for børsen blandt danskerne. Antallet af kunder er steget med 29 procent i Nordnet Danmark i år sammenlignet med samme periode sidste år, og vi har nu 65000 kunder, siger Max Gandrup, landechef hos Nordnet Danmark.
Antallet af handler blandt danske kunder er steget med 5 procent i løbet af året, og aktiekreditter er steget med 18 procent. Nordnets driftsresultat i Danmark er steget med 13 procent sammenlignet med sidste år.
- Jeg tror, at vores vækst i høj grad afhænger af vores fokus på kundetilfredshed og vores løbende arbejde med at forbedre investeringsmulighederne for den private investor. Vi står for transparens, som for os betyder indsyn i virksomheden, at gøre ekspertise tilgængelig, klarhed i kommunikation om f. eks. priser, vilkår og produkter, samt åbenhed over for offentligheden og kunder, siger Max Gandrup.